Glorious Samantabhadra

I taknemmelighed til Jes Bertelsen, Longchenpa, Chögyam Trungpa, Tulku Urgyen Rinpoche, Chokyi Nyima Rinpoche,  C. G. Jung  og Elias Capriles.

Himlens hav er uden strande –

Som natten der fortoner sig uden at efterlade spor (RS)

(En kort beskrivelse af nogle begreber i dzogchen (Stort set lig det jeg har skrevet i den danske wikiartikel om dzogchen, opdat. 19. feb 2012, 17:12‎)).

Indledning

Teksten er baseret på min læsning af ovennævnte mestre (C. G. Jung, Jes Bertelsen [1] , Tulku Urgyen Rinpoche, Longchenpa, Chokyi Nyima Rinpoche, Chögyam Trungpa, Elias Capriles [2] , og Jesus (kanon og apokryfe skrifter) m.fl.) møde med Jes Bertelsen og Chokyi Nyima  samt enkelte egne “erfaringer”. Flere begreber er formuleret i overensstemmelse med sprogbrugen i flere af Jes Bertelsens bøger. Da begreber og lign. her er emnet kan teksten forekomme noget “teknisk”. For en mere poetisk beskrivelse henvises til flere af Jes Bertelsens bøger fx Dzogchenpraksis (hvor én digter, Peter Høeg har haft en pen med). Bemærk, at denne tekst ifølge den tibetanske historiske tradition ikke er officielt autoritativ.

Dzogchen Tibetansk: རྫོགས་ཆེན་ (tib wylie: rdzogs pa chen po; kort: rdzogs chen) (Skt.: Atiyoga) er i henhold til flere tibetanske buddhistiske skoler, med tilhørende spirituelle udviklingsmetoder, den ultimative essens i Buddhas lære – der, hvor buddhatilstanden er realiseret. Dzogchen kan oversættes som “den store naturlige fuldkommenhed”. Dzogchen karakteriseres af nogle mestre som værende en selvstændig yana hinsides de 5 øvrige tantraskoler.

I Dzogchen anses alle fænomener og tomhed at grunde i én kilde ofte betegnet som “det  oprindelige basale rum”. Dette basale rum ér den naturlige  tidløse apperception;  hvis essens er tom – som rummet; og hvis natur er lysende klarhed – som solen; og hvis energi er altgennemtrængende – som solens stråler og lys. Disse tre aspekter er reelt ikke adskilte. De er vedvarende manifeste som de tre kayaer og tidløs apperception og samtidigt en åben dimension for både nirvana og samsara.

Dzogchen betyder; total/stor (chenpo) og fuldkommen/perfekt (dzogpa) og beskrives ofte tredelt som grunden, vejen og frugten.
Grunden eller basis  er den sande og ægte tilstand hvor alt er helt og fuldkomment. Denne tilstand er normalt skjult af lag af ”dumhed”.  Denne mur af dumhed får os til at miste ”synet” og til at opfatte verden som værende en mangfoldighed af selvstændige væsner, rum og genstande – og os selv som værende centrum i vores egen selvstændige bevidsthed.  I den udstrækning vi opfatter os som adskilte fra enhedsbevidstheden er der en tilsvarende mangel på fuldkommenhed – fuldkommenhed  her er dog ikke noget direkte omvendt proportionalt, men snarere som et uudsigeligt kvantespring.
Vejen er her den højeste skole og læring i Nyingma-traditionen – hinsides både hinayanaens og mahayanaens askese og de efterfølgende karakteristiske transformationsskoler i vajrayana-buddhismen (de fem første tantraskoler). Dzogchen er baseret på princippet om spontan selvbefrielse. Denne befrielse er både hinsides årsag/virkning og det, at der skal tilvejebringes noget nyt. Det er den mest direkte vej til den fuldt oplyste buddhatilstand.
Frugten er når buddhatilstanden er vedvarende – dvs. ikke mere bliver skjult.

Det er måske her på sin plads at anføre, at en seriøs praktiserende i Hinayana-buddhismen, set med en vesterlændings forståelse, er på et særdeles avanceret niveau. Mahayana-buddhismen kulminerer i et niveau, ja her skal vi være særdeles forsigtige, men i et niveau der måske svarer til Kristus-niveauet (11. bhumi). En fuldt realiseret i Dzogchen trodser enhver beskrivelse. Denne tilstand er, set fra almindelig vågen dual bevidsthed, en total revolution – en tilstand der ikke kan beskrives – et øjeblik i denne tilstand vil være aldeles uforglemmeligt.

To af Longchen Rabjams værker fra “de 7 skatte”; “Fænomenernes Basale Rum” og “Den Naturlige Tilstand” rummer en uforlignelig beskrivelse af denne ultimative tilstand.  Som forholdsvis lettilgængelige beskrivelser af dzogchen kan nævne Jes Bertelsens “Nuets Himmel” og Dilgo Khyentses kommentarer til Mipham Rinpoches “The Lamp That Dispels Darkness”.
Inden for tibetansk buddhisme blev Dzogchen først beskrevet i nyingma-skolen, den ældste af de fire store buddhistiske skoler i Tibet. I Nyingmatraditionen er der en lang række af kilde- eller rod-tantraer, som beskriver dzogchen-læren. Læren bliver vedvarende genfortalt på en tidssvarende måde i en levende tradition af linieholdere – dvs. i en ubrudt linie af bevidstheds-sammensmeltninger, der strækker sig tilbage til Garab Dorje. Dzogchen som skole er den ultimative lære og kulminationen i vajrayana-buddhismen.

Nyingma-traditionen opdeler hele den buddhistiske lære i ni skoler, også benævnt yanaer, hvor Dzogchen/Atiyogaen er den niende yana. Nyingma har en fuldkommen beskrivelse af dzogchen-læren. Den ultimative essens tilhører som sådan ingen og er dermed et potentiale i alle mennesker (og andre). Velbeskrevne kort over Vejen dertil er dog uden sidestykke beskrevet i Dzogchen og Chagchen (mahamudra).

Det er i dzogchen afgørende at forstå, at alt hvad der siges, skrives, tegnes, vises mv. kun er etiketter på indholdet – som fingre, der fra alle retninger peger mod “månen“.

Indholdsfortegnelse
  • 1 Historie
    • 1.1 Bön
    • 1.2 Nyingma
    • 1.3 Nutid
  • 2 Læren, transmission og praksis
    • 2.1 Læren og Linjen
  • 2.1.1 Garab Dorjes testamente
  • 2.2 Transmission
    • 2.1 Klassifikation
  • 2.3 Praksis
    • 2.3.1 Grunden
    • 2.3.2 Sind
    • 2.3.3 Vidde
    • 2.3.4 Direkte
    • 2.3.5 Trekchö
    • 2.3.6 Tögal
    • 2.3.7 Kayaer
    • 2.3.8 Aspekter

    2.4 Vestlige paralleller

  • 3 Litteratur
    • 3.1 Af Jes Bertelsen (Dansk)
    • 3.2 (Dansk)
    • 3.3 (Engelsk)
  • 4 Referencer

1 Historie

1.1 Bön

Ifølge overleveringer fra Bön-traditionen blev dzogchen-læren udbredt af bön-mesteren Shenrab Miwoche [3] (1856 f.Kr.) i Himalaya-området. Den trettende linieholder efter Shenrab Miwoche, en vis Zhang Zhung Garab, er muligvis identisk med den buddhistiske mester Garab Dorje.

1.2 Nyingma

Nyingma, den ældste af de fire store traditionelle buddhistiske skoler i Tibet, angiver, at buddhismen og dzogchen vandt indpas i Tibet i 800-tallet og blev da først “propaganderet” af kong Trhisong Detsen og den buddhistiske mester Padmasambhava. Garab Dorje (dga’ rab rdo rje) (født 716 f.Kr.)[4], en buddhistisk mester fra det nu hedengangne land Oddiyana Swat (Pakistan), var den første lærer i menneskeskikkelse (Skt. vidjadhara) i dzogchen-traditionen.
De såkaldte nye oversættelsesskoler i Tibet, Sarma-skolerne (Kagyu, Sakya, Kadam/Geluk) har en lære, mahamudra, der af mange lamaer ses som en parallel til dzogchen. Dog er tögal-delen ikke beskrevet i mahamudraen.

(Nyingma anser både Hinayana, Mahayana og Vajrayana til og med Anuyogaen, uagtet den fulde anerkendelse som relevante, som veje og metoder, der kan karakteriseres som successive approksimationer i forhold til den ultimative essens i dzogchen (atiyogaen). Ifølge Nyingma er forudsætningen for dzogchen, at vejen via hinayana, mahayana og de fem øvrige tantraskoler er erfaret).

1.3 Nutid

En spirende interesse for østlige religioner begyndte i løbet af 1800-tallet at brede sig blandt vestlige tænkere såsom Schopenhauer, Nietzsche m.fl. – og senere blandt filosoffer som Heidegger, Jean-Paul Sartre m.fl. Også teosofien og Rudolf Steiner med antroposofien hentede inspiration i østlig religion og tænkning. Forfatteren Herman Hesse kan også nævnes i denne sammenhæng.

Dzogchen-udviklingen i vest tog sin spæde begyndelse med udgivelsen af ”Den Tibetanske dødebog” i 1927, efterfulgt af ”The Tibetan Book of The Great Liberation” begge af W. Y. Evans Wentz, i øvrigt med forord af Carl Gustav Jung - og i C. G. Jungs banebrydende arbejde, fx i psykologien om mandalaer[5] og alkymi[6]. (I Jungs forfatterskab ses dog ikke en klar sondring  mellem det kollektive ubevidste og højere bevidsthed (de 3 kayaer). Dog antyder Jung at arketyper og dermed det kollektive ubevidste hører til det relative niveau, jf. CW10, par. 49). Jes Bertelsen har fortsat Jungs arbejde og er nu lærer og linieholder i dzogchen.

Som eksempel refererer Tulku Urgyen Rinpoche i sine bøger til profetien om Dzogchens udbredelse i “vesten”, hvilket den kinesiske besættelse af Tibet i 1950’erne synes at bekræfte. Mange store dzogchen-mestre forlod Tibet og udbredte læren i bl.a. vesten. (Såsom Dudjom Rinpoche, Dilgo Khyentse, Tulku Urgyen Rinpoche, Tulku Trungpa, Nyoshul Khenpo, Chagdud Tulku Rinpoche, Sogyal Rinpoche m.fl.). De sidste 30 år har dzogchen-læren bredt sig på alle kontinenter.

Den nuværende 14. Dalai Lama Tenzin Gyatso underviser også i Dzogchen.

2 Læren, transmission og praksis

2.1 Læren og Linjen

Dzogchen udgør det niende og ultimative niveau i vajrayana-buddhismen, som den praktiseres i Nyingmaskolen. En omfattende serie af nedskrevne tantraer knytter sig til de enkelte kategorier i dzogchen – som har deres oprindelse i begivenhederne omkring de første transmissioner til Garab Dorjes disciple. Videre findes der en lang række terma-skrifter, ofte i form af tögal-visioner, nedskrevet af tertöner (dzogchenmestre, der ofte er inkarnatorisk forbundne med Padmasambhava og de 25 nære disciple omkring ham).

Evolutionen, som udtrykt i den moderne vestlige, og overvejende darwinistiske (og Hegelianske) forestilling om en mere lineær fremadskridende progressiv udvikling, anses i dzogchen som en fejlopfattelse – og uden “mening” i enhedsbevidstheden, jf. fx mit essay om postmoderne enhed. [7]

2.2.1 Garab Dorjes testamente

Garab Dorje har i sit såkaldte ”sidste testamente” udtrykt quintessensen i dzogchen i tre berømte læresætninger (bud), ”som slår hovedet på sømmet og med tre slag slår sømmet i bund”. Garab Dorjes tre bud danner baggrunden for de tre niveauer af transmissioner i de tre serier eller kategorier:

  1. Genkend din egen natur.
  2. Erfar, at de tre kayaer er ét.
  3. Mestr vedvarende denne (selv)befrielse.

Patrul Rinpoche udfolder ovennævnte læresætninger i en tekst, der tager afsæt omkring de tre grundtemaer, udsyn/perspektiv, meditativ praksis og adfærd/handling (tibetansk titel, mKhas-pa sri rgyalpo’i khyad-chos).

  1. Synet er “Uendelig stor vidde” (tib. Longchen Rabjam).
  2. Praksis er “Alvidende strålende kærlighed” (tib. Khyentse Odzer).
  3. Adfærd er “Buddhaer in spe” (tib. Gyalwe Nyugu).

(Ud)synet er her det centrale tema. Hvilket i øvrigt også ses i den buddhistiske ikonografien, fx er vidde-aspektet placeret i centrum i mandalaen for de fem buddhaer i atiyogaen. Patrul Rinpoches sætninger rummer også nøglen til beskrivelsen af de oprindelige overførelseslinjer i dzogchen, dvs. transmissionerne mellem de såkaldte “uovertrufne”. Den senere klassifikation af dzogchenlæren i de tre serier kan også relateres til Garab Dorjes tre læresætninger, jf. afsnit 2.2.1.
I følge Longchenpa er, i vedværende oplysthed, selvsagt alle læresætniner om syn, praksis, adfærd og resultat/frugt passé. (s. 225 i kommentarværket til “Fænomenernes Basale Rum“). Her er den store vajra-latter!
De uovertrufne linjer:

  • Sindslinjen: Fra dharmakayaniveauet  til sambhogakayaniveauet, dvs. fra Samantabhadra til de fem buddhaer. Denne transmissionsform betegnes som sind til sind-transmission og linjen er sindslinjen.
  • Symbollinjen (Vidyahara-linjen): Derefter følger transmissionerne på sambhogakayaniveauet og nirmanakayaniveauet (Longchenpa omtaler et forhold ved sambhogakayabuddhaerne som kvasi-nirmanakayabuddhaer. Sådanne skulle kunne ses af enkelte højtudviklede (bodhisattvaer på det 10. niveau) – blot ved at se enkelte tegn eller symboler sker transmissionen. I nyingma finder vi her bl.a. Vajrasattva, Vajrapani, Prahevajra (tib. Garab Dorje), Shri Simba og Padmasambhava (Guru Rinpoche).
  • Oral eller mundtlig linje (hørelinjen): Transmissionen sker her ved hjælp af instruktioner såsom ord og skrift, fx som i de sidste indvielser beskrevet i Hevajra tantraen. (Igen selve transmissionen er hinsides ord og skrift).

Med hensyn til ovennævnte 10. niveau (sanskrit, 10. bhumi) er dzogchen som sådan et enestående stade og samtidigt en hurtig vej gennem alle bhumierne (de 10 i mahayana mv.) til og med det 16. niveau.

Eksempler på tekst-tantraer, opdelt efter kategori, se nedenfor.

  1. Sind. “The All-Creating Monarch”, – også benævnt “The Supreme Source” eller “Kun byed”.
  2. Vidde. “Dredging the Pit of Samsara”.
  3. Direkte. “Reverberation of Sound”, “Drataljur”, (Dk: Lyden af Genlyd (mit forslag)), (Tib. wyl: sgra thal ‘gyur) – “Self-arising Primordial Awareness” (Tib. wyl: rig pa rang shar) – Union of the Sun and Moon (Tib: wyl: nyi zla kha sbyor).

2.2 Transmission

Erfaringen af sindets ultimative essens sker sædvanligvis ved et møde mellem eleven og den oplyste mester. Mesteren udpeger, når en række af betingelser er til stede, sindets basale natur. Denne fælles begivenhed eller seance benævnes transmissionen. En lærer er derfor, på nær enkelte usædvanlige undtagelser, en betingelse for at en initiering kan indtræffe. I rigpa er der ret beset ingen erfaring, erfaring er en dualistisk foreteelse!

I kategorien direkte (tib. men-ngak) beskriver Longchenpa syv (1+6) måder og metoder, hvorpå den direkte introduktion til dharmakaya sker.

Transmissionerne mellem Buddhaerne på eller mellem kaya-niveauer bliver i den engelske litteratur ofte benævnt ”mind to mind transmission”, ikke at forveksle med nedennævnte serie (pkt. 1) af sind/semde instruktioner – alle transmissioner i dzogchen er åbninger direkte ind i dharmakaya, herunder også i kategorien “sind/semde”. (Det tibetanske ord semde oversættes i engelsk litteratur ofte med ”mind”).

2.2.1 Klassifikation

Dzogchenlæren og de tilhørende transmissioner inddeles i tre forskellige hovedkategorier (metoder) eller serier, også kaldet instruktioner. Baggrunden for denne differentiering er en tilpasning til forskellige typer af mennesker og tilsvarende vægtning af relevante aspekter (fx klarhed og tomhed):

  1. Sind, tib. Semde (Wylie: sems sde; Skt: cittavarga, eng; mind). Introduktionen sker overvejende oral/mundtligt.
  2. Vidde , tib. Longde (Wylie: klong sde; Skt: abhyantaravarga, eng: space, matrix). Introduktionen sker overvejende vha. symboler.
  3. Direkte, tib. Men-ngak (Wylie: man ngag sde, Skt: upadeshavarga, eng: quintessential instructions series, direct, secret oral instructions, pith). Introduktionen sker direkte. Den direkte kategori kan ifølge Longchenpa[8] opdeles i yderligere tre typer af transmissions-instruktioner; 1) uden ydre støttende instruktioner, 2) personlige instruktioner, 3) instruktioner baseret på de såkaldte kilde- eller rodtantraer.

Longchenpa oplyser, at den direkte (3) metodes sidste type ((3,3) – instruktioner baseret på kilde- eller rodtantraerne) – blev introduceret af fire grunde. For at a) summere det oplyste (ud)syn, – b) eliminere hindringer, – c) vise en differentieret vægtning af de tre aspekter; udsyn, meditation (praksis) og handling (eng. view, meditation, conduct), – d) og give forklaringer der er ”selvforklarende”. De “selvforklarende” instruktioner fastslår, at essensen er hinsides ord der kan beskrive den, og at filosofiske systemer ikke kan rumme den. Den sidstnævnte grund kan videre opdeles i endnu flere kategorier, bl.a. i fire såkaldte serier: ydre-, indre-, skjulte- og uovertruffen skjult serie (sidstnævnte bliver på engelsk ofte betegnet som  “The Vajra Heart Essence”).

Longchenpa anfører tillige en supplerende eller alternativ klassificering af den direkte kategori, jf. ovennævnte pkt. 3.  (se tillige[9] og [10]).

  1. Uendelig stor vidde i vedvarende tilsynekomst (tidløs opståen).
  2. Uendelig stor vidde i sindets frihed.
  3. Uendelig stor vidde i essensens renhed.

Dzogchen adskiller sig radikalt fra de øvrige yanaer (klasser af ”fartøjer” eller skoler) – herunder også de indre tantrayanaerne, i nyingma-skolen benævnt Maha- og Anuyoga – ved at den traditionelle række af successive erfaringer her sker i omvendt rækkefølge og “ikke-dualt”. Den ultimative tilstand erfares, som det første, ved et direkte gennembrud  (”break-through”) til dharmakaya (trekchö (wyl. khregs chod ”Thorough Cut”)– hvorefter sambhogakaya og nirmanakaya evt. manifesterer sig (tögal (wyl. thod rgal) “Direct Crossing – Leaping Over”) – dvs. når dharmakaya er vedvarende stabil.

Også kategorierne Sind og Vidde har en række underklassificeringer.

Jes Bertelsen beskriver i bogen ”Bevidsthedens flydende lys” dele af Longchenpas værker som kompositioner, hvor indholdet i de tibetanske tekster er formet og struktureret på en sådan måde, at afspejlinger af tögal-visioner, i form af flydende lysende vajrakæder, evt. kan erfares i og omkring selve teksten[11].

Samantabhadra – Samantabhadri

2.3 Praksis

Dzogchen-læren indeholder metoder og træningssystemer for opnåelse af enhedsbevidstheden og erfaring af de tre kayaer. Drømme- og søvnyoga anvendes også i dzogchen.

Forfatteren Peter Høegs romaner “Den stille pige” og “Elefantpassernes børn” rummer en række eksempler på præ-dzogchentræning i mere dagligdags situationer, især i forhold til Garab Dorjes 1. læresætning.

2.3.1 Grund

Basis eller grunden i dzogchen benævnes ofte det “basale rum” (tib.: dbyings), Sanskrit: dhatu. Beskrives ofte som den oprindelige tidløse grund. Tib. Ye-gzhi anvendes om den oprindelige grund.

2.3.2 Sind

I serien ”Sind” indgår de fire nalyor (wyl. rNal-’byor) eller yogaer, jf. [12]:

  1. Rolig vågen væren, (koncentration), tib. Nepa (wyl. Gnas-pa, eller Nepe tinnguedzín gnas-pa’i (ting-nge-’dzin)).
  2. Urokkelighed (og integration af det urørlige), tib. Miguowa (wyl. Mi-gyo-ba, eller mi-gyo-ba’i (ting-nge-’dzin)).
  3. Ligelighed, ”ikke-dual” væren i både stilhed og bevægelse, også benævnt “evenness”, tib. Nyim ni (wyl. mNyam nyid).
  4. Selvopståent fuldkommenhed, tib. Lhundrub (wyl. Lhun-grub).

2.3.3 Vidde

I serien “Vidde” beskrives praksis ved de fire såkaldte da-tilstande (symboler, tib. da).

1) Klarhed – sfærisk vidde-syn Selwe Da (tib. gsal ba). 2)  Uden forstyrrende tanker, Mitogpe Da (tib. mi gtog pa). 3) Salighed, Dewa Da (tib. bde ba). 4) Enheden, Yerme Da (tib. dbyer med).

2.3.4 Direkte

I serien “Direkte” er praksis i hierarkisk rækkefølge; ruschen, chogzhag, trekchö og tögal.

Chogzhag indeholder fire metoder eller faser, der alle ender med at være synkrone (i fase):

  1. Gyatso chogzhag (rGya-mtsho cog-bzhag), som havet, “himlens hav er uden strande” – samsara som spejlinger på havets overflade.
  2. Rigpa chogzhag, transcendental apperception[13], hviler i tilsynekomst eller rigpa. Denne chogzhag betinger de tre andre chogzhag’er.
  3. Nangwa chogzhag, fri syn, alle visioner (sanseindtryk mv.) er rene!
  4. Riwo chogzhag, som bjerget, der hviler og knejser. Den fuldkomne tilstand hvor alle omstændigheder befordrer.

(Longchen Rabjam anfører, i kommentarerne til “Fænomenernes Basale Rum”, ovennævnte rækkefølge). Chogzhag’erne anvendes også i trekchö- og tögalpraksis indtil den endelige buddhatilstand er permanent.
I øvrigt er Longchenpas trilogi, oversat af H.V. Guenther som, “Kindly Bent to Ease Us” en fortrinelig lærebog i vejen til dzogchen.

Jes Bertelsen omtaler ”de fire grundaspekter af praksis” som afspændthed, ligelighed, hjertelighed og apperception [14]og [15].

2.3.5 Trekchö

Trekchö er et gennembrud til apperceptionens lysende åbne sfæriske vidde – ved et spontant, og i et nu, total tilpas løsen af alle spændinger. (Et billede på trekchö kunne være Dantes rejse som beskrevet i “Dantes Guddommelige Komedie”, jf billede nedenfor).

2.3.6 Tögal

At “se” apperceptionens (rang-rig’s) spontane selvudstråling, dvs alle fænomeners skabelse og tilsynekomst – rig-dang, også benævnt – direkte “vision”. Trekchö- og tögalpraksis er naturligt forbundne eller sammenvævede – tögal-realisation forudsætter en stabil trekchöpraksis eller realiseret dharmakaya. Som en beskrivelse kan tögal også opfattes som et mere visuelle tilsvar til den mere begrebsmæssige trekchö. Spontan tögal indebærer en sekvens af visioner “set” i rigpatilstanden – samme visioner kan også erfares i trekchö, i en omvendt sekvens.

Tögal-praksis indbefatter bl.a. en spontan (tib. lhundrub) “praksis” af det salige og helvede (tib. zhiwa / zhitro) [16]som beskrevet i Padmasambhavas belæringer, jf. bl.a. Den Tibetanske Dødebog om mellem-tilstanden (chönyi bardo) og Karma Lingpas øvrige værker om bevidsthedens naturlige befrielse. “Visionerne” af de fem buddhaer med tilhørende “gode og onde engle” vil måske være kulturbestemte (fx en langvarig visualiseringspraksis i de “lavere” tantraskoler (mahayoga, anuyoga osv.). Hovedsagen er her de dynamiske aspekter som sådan. Ofte beskrives den naturlige forbundenhed eller uadskillelige situation i trekchö og tögal ved hjælp af fire basale temaer (de fire kongelige samayaer), af Jes Bertelsen parvist benævnt som åbenhed og “ikkehed” samt spontant nærvær og enhed. I tögaltræningen indgår de såkaldte lys- og mørkepraksiser. Hvis trekchö og dermed dharmakaya ikke er realiseret, kan tögal ikke ske – dvs. at eventuelle “oplevelser” da vil være duale, såsom visioner, hallucinationer, alm. drømme og lignende.

2.3.7 Kayaer

De “to kayaer”: Dharmakaya (tib.: chu ku), Rupakaya (tib.; suk ku).

De “tre (hoved)kayaer”: Dharmakaya, Sambhogakaya (tib.: long ku) og Nirmanakaya (tib.: trul ku).

De “fem kayaer”: Dharmakaya, Sambhogakaya, Nirmanakaya, Bodhikaya og Vajrakaya (tib.: do rje ku).

Svabhavikakaya (tib.: ngowo-nyi kyi ku); betegnes af flere mestre, her i blandt Chögyal Namkhai Norbu, som summen af de tre hovedkayaer.
(I transformationsskolerne  (fra kriyatantra til og med anuyogaen) ses følgende definition: Dharmakaya indeholder to aspekter, omtalt som svabhavikaya og jnana-dharmakaya – hvorved der menes henholdsvis dharmakaya, essensen af væren-i-sig-selv, erfaret som det basale rums tomhed – enheden af oprindelig renhed og ligelighed (rum skal her forstås som sfærisk uendelig vidde).
Jnana-dharmakaya, et udtryk der mest anvendes i den såkaldte “absolut mahayana”, dvs. svarende til 11. bhumi og den 5. vej i den relative mahayana, er det samtidige resultat af elimination og realisation, manifest som apperception[, (symboliseret ved de fem dhyanibuddhaer)).

Rupakaya (form-rigerne) kan ses som summen af Sambhogakaya og Nirmanakaya.

Den endegyldige og fuldkomne (og stabile) tilstand benævnes det fjerde Vidyadhara-niveau (tib. lhundrup rigdzin). Longchenpa [17] beskriver dette Vidyadhara-niveau som der hvor de fem kayaer og de fem aspekter af tidløs apperception er aktualiserede og fuldkomne. De fem aspekter er tidløs apperception som 1) fænomenernes basale rum 2) lysende vidde 3) ligelighed 4) alvidende 5) spontan fylde.

Jes Bertelsen omtaler ofte, og især i relation til kristen mystik og vestlig psykologi, de 3 (hoved)kaya-niveauer som henholdsvis helheds-, fælles- og enhedsbevidstheden eller 5., 6. og 7. himmel (niveau) – og ofte i sammenhænge, hvor “de” erfares i et “dualt” perspektiv (fraset dharmakaya (7. himmel), der kun kan erfares “ikke-dualt”). [18].
Denne rubricering ses også i anuttarayoga tantra, fx i skrifterne benævnt Hevajra tantra, her benævnt 3. – 4. indvielser. I dzogchen, i tögal, erfares sambhogakaya og nirmanakaya hverken dualt eller “ikke dualt”. Her er det “det basale rums” energi (tib. thukje), der manifesterer sig som henholdsvis “rölpa-” og “tsel-”energi. Termerne sambhogakaya og nirmanakaya har i Dzogchen derfor en anderledes betydning end den der gælder i transformationsskolerne samt i den kristne mystik (som beskrevet af Jes Bertelsen).

2.3.8 Grundlag og aspekter

Dzogchen-læren indeholder en række begreber, der beskriver grundlag og aspekter knyttet til enhedsbevidstheden, såsom kayaerne, fænomenernes basale rum, (Skt. dharmadhatu) m.fl. Ofte er aspekterne beskrevet trefoldig – igen, aspekterne er ikke reelt adskilte.

Et centralt begreb er algrunden, forstået som urmørket eller det kollektive ubevidste (tib.; kun gzhi, sanskrit; alaya). I det øjeblik dharmakaya er realiseret er algrunden (alaya) blevet til fænomenernes basale rum (tib. chos dbyings, sanskrit; dharmadhatu), og fænomenerne opløses i deres sande natur (tib. chos nyid, sanskrit; dharmatá). Dharmakayas iboende dynamik betinger en tidløs selv-opståen af de såkaldte 8 muligheders rum, herunder de 2 døre til henholdsvis nirvana og samsara. En mulighed er tidløs spontan befrielse. En anden, når apperceptionen (eller ikke-dual selvrefleksivitet) tabes, da opstår eller rejser de otte bevidstheder (5 sanse-, “forvirret” sinds-, passions- og basisbevidsthed(er/en)) sig med den såkaldte basisbevidsthed i front (tib. kun gzhi rnam shes, sanskrit; alayavijnana) fra alaya (algrunden) – og trædemøllen er intakt :-) . Her ses det simple og komplekse udfoldet samtidigt.

Bemærk, at ovenstående relaterer til det enkelte individ. Overordnet beror eller grunder algrunden i den universelle oplysthed. De omtalte otte bevidstheder fungerer i, eller med de tre aspekter af marigpa – dvs. hvor egoet dannes i, og med de fem såkaldte aggregater (skandhas).

Jes Bertelsen forbinder disse tre aspekter af forglemmelse med tre grundemotioner, ofte benævnt som de tre sindsgifte (de ikke-oplyste aspekter af de tre eller fem visdomsbuddhaer). I tilfælde af tre aspekter er forløbet således; Buddha (sløvhed, dumhed) – Vajra (aggression, vrede, had) – Padma (begær, lyst). Retning her er et fald i bevidsthed ud og ned gennem kayaerne (Uddybes)


Nogle aspekter.

  • Essensen eller ngowo, tomhed eller “ikkehed” – som en LED-skærms evne til at vise ethvert billede. Relaterer til Dharmakaya.
  • Naturen eller rangzhin, spejlende og iboende luminøsitet – som LED-skærmens lysevne. Relaterer til Sambhogakaya. Kan bl.a. ses som link eller forbindelsen mellem ngowo og thukje.
  • Energi eller thukje, evne til at manifester alle fænomener – uafbrudt strøm af billeder på LED-skærmen. Relaterer til Nirmanakaya.

Begrebet katak eller oprindelig renhed relaterer til ngowo-aspektet. Lhundrub eller spontan (selvopstået) fuldkommenhed relaterer til rangzhin- og thukje-aspektet.

Thukje-aspektet manifesterer sig på tre forskellige måder:

  • Dang-energi (gdangs): Først som dharmadhatu, dvs. hverken indre, imellem eller ydre – idet tsel manifesterer, erfares dang som indre (uden form, farver og uden fysisk/materiel substans). Sind og tanker (og rummet i mellem tankerne) er dang. Termerne mdangs og gdangs er en differentiering mellem den indre glød og strålingen. Relaterer også til Dharmakaya.
  • Rölpa-energi: Manifest som dimensionsløst, hverken ydre eller indre (med form og farver (de fem klare farver) men uden fysisk/materiel substans). Hvor tanker er dang-energi, er tilsynekomster rölpa- og tsel-energi. Rölpa kan bl.a. ses som link eller forbindelsen mellem dang og tsel. Relaterer også til Sambhogakaya.
  • Tsel-energi: Manifest som den ydre dimension, svarende til den ydre fysiske ”sanseverden”, dvs. med form, farver og fysisk/materiel substans. Relaterer også til Nirmanakaya. Ses også brugt som beskrivelse af essensens potentiale og manifestation (Tulku Thondup p. 417).

I tögal-læren er der betegnelser og beskrivelser der relaterer til en lang række aspekter ved den ekstremt subtile vajra-krop og dennes forbindelser til “Altet”. Herunder omtales bl.a. de såkaldte lamper (tib. sgron ma) og lys-kanaler (tib. ‘od rtsa). Lamperne og lys-kanalerne indgår i forskellige tögalteknikker.

2.4. Vestlige paralleller

Ovennævnte thukje-aspekter giver uvægerligt associationer til I. Kants begreber om ideel tid og rum (tidløs uendelig vidde – evigheden som audio-aspekt, uendelighed som visuel-aspekt)[19].
I Goethes Faust beskrives rejser der kan give associationer til trekchö[20]. Bemærk at både Faust og Dante rejser “nedad”.

I Dantes Den Guddommelige Komedie hvor rejsen neden ud gennem bunden af helvede, og efterfølgende opstigning kunne være et billede på trekchö.


C. G. Jung omtaler i hovedværket Mysterium Coniunctionis tilstanden, hvor alle selver grunder i én altomfattende verden som “unus mundus” – hvilket kan opfattes som enhedsbevidstheden.

Citat fra Bibelen, der kunne pege hen til tidløs visdom:

”John, kap. – 17:3 And this is everlasting life, that they know thee very God alone [that they know thee alone very God], and whom thou hast sent, Jesus Christ”.

Litteratur

Af Jes Bertelsen (Dansk)

(Dansk)

  • Tulku Urgyen Rinpoche: Når Skyerne Forsvinder - Buddhas Ord vidergivet af.., (1992), oversat af Erik Hein Schmidt og Andreas Doctor, ISBN 87-90049-00-4
  • Sogyal Rinpoche (2010, 2. udgave, 3. oplag ). Den tibetanske bog om livet og døden, Gyldendal. ISBN: 87-00-45506-7
  • Dødebogen, (udvidet og kommenteret udgave af Den tibetanske dødebog, originaltitel: Bardo Thodöl / Zabtik Rangdrol), af Erik Meier Carlsen (2010). Borgen, ISBN 978-87-21-03353-8

(Engelsk)

  • Dilgo Khyentse Yangsi Rinpoche: The Collected Works, vol 3 – indeholder bl.a. Dilgo Khyentses kommentarer til Mipham Rinpoches “The Lamp That Dispels Darkness”
  • Dudjom Lingpa: Buddhahood Without Meditation, A Visionary Account known as Refining one’s Perception. Padma Publishing, 1994, revised edition, second printing ISBN 1-881847-33-0
  • Dudjom Rinpoche: Wisdom Nectar: Tsadra Foundation), 2005, Snow Lion Publications, ISBN 155939224X
  • Longchen Rabjam (author), Richard Barron (trans): The Precious Treasury of the Basic Space of Phenomena (Chöying Dzöd) (Fænomenernes Basale Rum). Padma Publishing
  • Longchen Rabjam (author), Richard Barron (trans): A Treasure Trove of Scriptural Transmission: A Commentary on the Precious Treasury of the Basic Space of Phenomena. Padma Publishing (2001) ISBN 1-881847-30-6
  • Longchen Rabjam (author), Richard Barron (trans): Precious Treasury of the Way of Abiding (The Ultimate Nature – Den Naturlige Tilstand). Padma Publishing (1998) ISBN 1-881847-09-8
  • Longchenpa (author), *Dowman, Keith (co-author), Old Man Basking In the Sun: Longchenpa’s Treasury of Natural Perfection, Vajra Publications, 2006
  • Drime Özer (author) (Longchen Rabjam) , Richard Barron (trans): The Precious Treasury of Philosophical Systems (Drupta Dzöd): Padma Publishing (2008) ISBN 1-881847-44-6
  • Longchen Rabjam (author), Richard Barron (trans): The Precious Treasury of Pith Instructions (Man-ngak Dzöd): Padma Publishing (2007). ISBN 1-881847-42-X
  • Longchen Rabjam, The Practice of Dzogchen, translated by Tulku Thondup, Snow Lion, 2002
  • Longchen Rabjampa (1978), The Four-Themed Precious Garland: An Introduction to Dzogchen, with commentaries by Dudjom Rinpoche and Beru Khyentse Rinpoche; translated by Alexander Berzin, LTWA
  • Dalai Lama XIV (2000). Dzogchen: Heart Essence of the Great Perfection, by Geshe Thupten Jinpa and translated by Richard Barron, Snow Lion Publications. ISBN 1559392193
  • Dalai Lama XIV: Mind in Comfort and Ease: The Vision of Enlightenment in the Great Perfection, Patrick Gaffney, Matthieu Ricard ISBN : 0861714938
  • Tulku Urgyen Rinpoche, As It Is, vol. I and II. Essential teachings from the Dzogchen perspective. ISBN 962-7341-35-5 and ISBN 962-7341-39-8
  • Tulku Urgyen Rinpoche. Vajra Speech. Translated by Erik Pema Kunsang. Boudhanath: Rangjung Yeshe Publications, 2001. ISBN 962-7341-44-4
  • Longchen Rabjam, (Longchenpa) (2000). You Are the Eyes of the World. (trans of kun byed rgyal po) by Kennard Lipman & Merrill Peterson and with an introduction by Namkhai Norbu). Snow Lion Publications; Revised Edition. ISBN 1559391405; ISBN 978-1559391405
  • Guenther, H.V., Kindly Bent to Ease Us, vols. 1-3, Dharma Publishing, 1975-76
  • Guenther, H.V., Meditation Differently: Phenomenological-Psychological Aspects of Tibetan Buddhist, Motilal Barnasidass, 1992
  • Norbu, Chögyal Namkhai (2008). Longchenpa’s Advice from the Heart. ISBN : 8878341029
  • Norbu, Chögyal Namkhai (1992). Dream Yoga and the Practice Of Natural Light editor Michael Katz. Ithaca, NY: Snow Lion Publications. ISBN 1-55939-007-7
  • Reynolds, John Myrdhin (1996). The Golden Letters: The Tibetan Teachings of Garab Dorje, First Dzogchen Master. Snow Lion Publications. ISBN 1-55939-050-6
  • Padmasambhava, Natural Liberation, commentary by Gyatrul Rinpoche. Wisdom Publications (1998), ISBN 9780861711314
  • Shabkar Tsogdruk Rangdrol (author), Matthieu Ricard (trans): The Life of Shabkar; The autobiography of a Tibetan Yogin. Snow Lion Publications. ISBN 1-55939-154-5
  • Scheidegger, Daniel (2007). “Different Sets of Light-Channels in the Instruction Series of Rdzogs chen” in Revue d’Etudes Tibétaines. Source: [1]

Referencer

1 Jes Bertelsen beskriver på enestående vis en række nøglebegreber i de buddhistiske tantraskoler i en vestlig kontekst. Her især med afsæt i C. G. Jung, I. Kant og kristen mystik. (Overvejende i forhold til helhed- og kosmisk bevidsthed, dvs. svarende til og med Anuyogatantraen).
2 Elías’s tekster udmærker sig ved at have en terminologi der tydeligt sondrer mellem begreber og tilstande i henholdsvis nirvana og samsara. Bemærk, at en del oversættelser af østlige buddhistiske tekster til engelsk, oversætter begreber der relaterer til nirvana med termer fra den vestlige filosofi, termer som hører til samsara-sfæren.
Fx ordet “Gnitiveness” (cognitive) hvor præfiksen “co” er udeladt, for at indikere, at her tales der om ren rigpa, dvs. den ikke-duale oplyste tilstand – jf. fx ordet bevidsthed, der jo implicit forudsætter et vidne til viden, altså en dual tilstand. Eksempelvis kan ord og vendinger, såsom “algrund” og “det basale rum”, også trigge to- og tredimensionelle forestillinger – forestillinger der ret beset modvirker dzogchen. Hvor Jes Bertelsens beskrivelser ofte inddrager Kant, Goethe og Jung, der anvender Elías tilsvarende Satre, Dante og Freud, sidstnævnte især i forhold til de digitale og analoge processer (primære /sekundere).
3 Jf. side 166 Capriles, Elías (2003). Buddhism and Dzogchen: The Doctrine of the Buddha and the Supreme Vehicle of Tibetan Buddhism. Part One Buddhism: A Dzogchen Outlook. Source: [1] accessed: Saturday, August 23, 2008).
Elías’s tekster udmærker sig ved at have en termologi der tydeligt sondrer mellem begreber og tilstande i henholdsvis nirvana og samsara.
4 Jf. side 949 i “The Nyingma School of Tibetan Buddhism - Its Fundamentals & History“, Dudjom Rinpoche (1991), Second edition (2002), Wisdom Publication. ISBN 0-86171-199-8
5 Jf. “The Collected Works of C. G. Jung”; vol. 9, s. 355 og vol. 12, s. 95
6 Jf. især “Mysterium Coniunctionis”, The Collected Works of C. G. Jung; vol. 14.
8 Jf. side 324 i The Precious Treasury of Philosophical Systems (Drupta Dzöd), af Longchen Rabjam: Padma Publishing (2008) ISBN 1-881847-44-6
9 Jf. side 323 i “Wisdom Nectar: Dudjom Rinpoche’s Heart Advice” (Tsadra Foundation), (2005) Snow Lion Publications, ISBN 155939224X
10 Jf. side 333 i “The Precious Treasury of Philosophical Systems (Drupta Dzöd): Padma Publishing (2008) ISBN 1-881847-44-6 Her anfører Longchenpa, at den alternative vidde-klassificering relaterer til de tre typer af transmissions-instruktioner, dvs.: 1) støttende instruktioner, 2) personlige instruktioner 3) instruktioner baseret på de såkaldte kilde- eller rodtantraer. Dudjom Rinpoche anfører en lidt anderledes klassificering af de tre vidder – her anføres, at den alternative vidde-klassificering relaterer til de fire cykluser, jf. s. 333 i værket “The Nyingma School of Tibetan Buddhisme – Its Fundamentals & History”. Wisdom Publication, Boston. 
11  Jf. side 127 i “Bevidsthedens flyende lys” (2008) ISBN 87-638-0780-7
12 Jf. side 49 – 60 “Budismo y dzogchén” af Elias Capriles.
13 Jf. siderne 117 og 131 i “Kritik af den rene fornuftaf Immanuel Kant”, (2008), ISBN 87-91220-07-6
14   Jf. side 22 i “Dzogchenpraksis – som bevidsthedsvidde”, (2003), ISBN 87-621-0434-9
15  Jf. side 161 i “Bevidsthedens inderste – Dzogchen”, (1999), ISBN 87-7357-761-8
16 “A modern commentary on Karma Lingpa´s ZHI-KHRO, teachings on the peaceful and wrathful deities” by Palden Sherab Rinpoche ISBN 8721003653
17 Jf. side 353 i “The Precious Treasury of Philosophical Systems (Drupta Dzöd)”: Padma Publishing (2008) ISBN 1-881847-44-6.
18  Jf. side 60 – 75 i “Hjertebøn og ikonmystik”, (1996) Borgen ISBN 87-21-00365-3
19 Jf. siderne 71- 82 i “Kritik af den rene fornuft” af Immanuel Kant, (2008) ISBN 87-91220-07-6
20 Jf. side 349 i “Faust”, (1902), Gyldendalske Boghandels Forlag (scenen i “Mørkt Galleri”, Faust, anden del, 1. akt).

Eksterne link

Freedom is timelessly free, free in the absence of bondage.

The lack of freedom is timelessly free, free in the absence of both bondage and freedom.

Longchen Rabjam 

Ralph Sylvestersen – (Sherab Rabsal ཤེས་རབ རབ་གསལ )

(hovedparten af denne tekst er også lagt på wiki)

Ikon fra barndommen
Fra M/S KRISTINA_1973_langfart_TORM

Dzogchen (public)

, ,

August 11, 2010

Leave a comment